Plastfyldninger

Er der hul i en tand, skal det repareres med en fyldning, da det ellers bliver dybere – og i sidste ende medfører, at tanden måske skal rodbehandles. Kun hvis hullet er meget lille, kan det standses og fyldningen undgås.

Tidligere brugte man amalgamfyldninger til at fylde i tænderne men af miljømæssige årsager (50% af en amalgamfyldning består af kviksølv) er det nu kun tilladt i helt specielle tilfælde at bruge amalgam. I stedet er plastfyldninger det mest brugte fyldningsmateriale. Plastfyldninger har da også mange fordele. Det er tandfarvet og det klæber tandsubstansen sammen så tænderne bliver stærkere end hvis der havde været brugt amalgam. Ulempen ved plastfyldninger er at det er noget vanskeligere at arbejde med for tandlægen, da det er meget “teknikfølsomt”. Tandhullet skal være helt tørt (dvs ingen spyt, blod eller vand tilstede i tandhullet) og tandhullet skal forbehandles for at få plasten til at hæfte til tandsubstansen.