Parodontose
Parodontosen opdages oftest af tandlægen eller tandplejeren ved de regelmæssige undersøgelser. Vi vil derefter tilbyde dig en løbende parodontosebehandling, der tilpasses til dit behov, og vi vil rådgive dig om din daglige tandpleje.
Parodontose er en folkesygdom
Ca 40% af befolkningen rammes af parodontose, især personer over 40 år. Lidelsen starter som en betændelse med blødning fra tandkødet og fordybede tandkøds-lommer. Stoppes betændelsen ikke, breder den sig til den knogle, tænderne er fastgjort til, hvorved denne trækker sig tilbage. Til sidst vil tænderne løsnes og falde ud.