Kroner og broer
En krone på en tand kan sammenlignes med en kapsel, der indkapsler tanden så den ikke knækker. Kronen kan laves i guld eller porcelæn af forskellig type. Med de moderne porcelæner kan tanden med krone blive fantastisk smuk og realistisk.
Desværre viser alle undersøgelser, at der i knap 10 procent af kronebehandlede tænder kommer nerveskader, der kan gøre en rodbehandling nødvendig.
Nogen gange kan en god plastfyldning være en mere skånsom behandling, der desuden er billigere. Vi hjælper med at finde det bedste for den enkelte.